CASPER: ⭐⭐⭐⭐
ANN: ⭐⭐⭐⭐
Englesk social resliame møder rom-com og sød musik opstår bogstaveligt talt. ‘Ali & Ava’ går i store buer udenom de mest oplagte klichéer, så med godt skuespil og et velskrevet manus, står der ikke meget i vejen for en fin film… lidt, men ikke meget. Casper og Ann har været på filmdate og kommer her med deres bedømmelse. Premiere d. 18. august 2022 i danske biografer.
Clio Barnards ’Ali & Ava’ er lidt som en årgangs-Loach: Et gribende, humørfyldt drama om folk, der er, som folk er som flest, dvs. noget helt for sig selv! Ali (Adeel Akhta) er en energisk musikfreak, der arbejder som vicevært og prøver at holde sin skilsmisse hemmelig for alle andre end de nærmeste. Ava (Claire Rushbrook) ernærer sig som underviser og holder ellers sammen på sin familie, der også tæller et nytilkommet barnebarn. De to mødes lidt tilfældigt, bliver venner – og snart også mere end det. Ikke mindst ført sammen af musikken – og kærligheden til samme. Etnicitet og klasse spiller også med i en film, der med stor autenticitet og masser af smittende varme skildrer kærlighedens op- og nedture i den rustikke arbejderby Bradford.