Amsterdam (2022)

CASPER: ⭐⭐⭐⭐⭐
ANN: ⭐⭐⭐⭐

‘Amsterdam’ er en ensemble filmnoir, screwball-komedie med et personligt, politisk budskab fra instruktør David O. Russell. Filmen har fået hug hid og did, men det får den altså ikke her hos os. Ann og Casper fortæller, hvorfor de har haft en så fornøjelig oplevelse med filmen, nu hvor så mange andre er sure på den. Premiere d. 6. oktober 2022 i danske biografer.

Under første verdenskrig møder Burt Berendsen (Christian Bale) og hans bedste ven, Harold Woodsman (John David Washington) den frivillige sygeplejerske Valerie Voze (Margot Robbie), da de begge er såret i kamp. De tre bliver venner og indgår en pagt for at beskytte hinanden, uanset hvad. Da de tager på tur sammen til Amsterdam, forsvinder Valerie på mystisk vis. I New York i 1933 bliver Burt, nu læge, og Harold, nu advokat, kontaktet af socialisten Elizabeth Meekins (Taylor Swift), som beder dem om at efterforske hendes fars mistænkelige død – en amerikansk general, der døde på en oversøisk rejse. Hun tror, han blev myrdet, men før de kan finde ud af, hvem hun tror, der gjorde det, er hun dræbt for øjnene af dem, og de er anklaget for hendes mord.

You May Also Like