CASPER: ⭐⭐⭐⭐
ANN: ⭐⭐⭐⭐
Syndfloden af film om 2. Verdenskrig vil ingen ende tage, men det er jo fordi, der findes så utroligt mange gode historier fra den krig – såsom ‘Operation Mincemeat’. Letbenet spionunderholdning for hele familien (okay, måske ikke ungerne), der tager publikum lidt længere ind bag tæppet på den britiske efterretningstjeneste i deres arbejde med at forvirre Det Tredje Rige. Ann og Casper anmelder den ærke-britiske film og uddeler stjerner. Premiere i danske biografer d. 12. maj 2022.
Året er 1943. De allierede er fast besluttede på at ødelægge Hitlers jerngreb om det besatte Europa og planlægger et massivt angreb på Sicilien, en stort set umulig opgave som bliver betroet til de to britiske efterretningsofficerer, Ewen Montagu og Charles Cholmondeley. Deres mål er at planlægge og eksekvere krigens mest inspirerede og usandsynlige desinformationsstrategi, der skal centreres om den mest usandsynlige hemmelige agent: en død mand.