MARIA: ⭐⭐
ANN: ⭐⭐⭐⭐
“VERDENS DYRESTE SERIE!” Forventningerne til Amazon Primes genoplivning af Tolkiens-universet er vel så højre som de kan blive. Både bøgerne og filmene om Ringenes Herre har gigantiske og dedikerede fanskarer. Så kan den nye serie leve op til forventningerne? Maria og Ann har set de to første afsnit og fortæller lidt om det gode, det dårlige og det utilgivelige. Premiere på Prime Video d. 2. september, 2022.
Prime Videos ‘Ringenes Herre: Magtringene’ bringer, for allerførste gang, de heroiske legender fra den eventyrlige anden tidsalder i Midgård på skærmen. Dette episke drama foregår tusindvis af år før begivenhederne i J.R.R. Tolkiens ‘Hobbitten’ og ‘Ringenes Herre’ og tager seerne med tilbage til en æra, hvor store magter blev skabt, kongeriger steg til ære og faldt til ruin, ualmindelige helte blev sat på prøve, håbet hang i den fineste tråd, og den største skurk, der nogensinde er sprunget ud af Tolkiens pen, truede med at dække hele verden i mørke. I en relativt fredfyldt tid følger vi en gruppe karakterer, mens de konfronteres med ondskabens tilbagevenden til Midgård. Fra Tågebjergenes dybeste dyb over Lindons majestætiske skove til det betagende ørige Númenor, og så langt som kortet viser, vil disse kongeriger og karakterer skabe legender, der vil leve længe efter, de selv er borte.