MARIA: ⭐⭐
ANN: ⭐⭐⭐
Idéen om at skabe to versioner af sig selv – en til at gå på arbejde og en til at ha’ fri – er sjov at lege med, men behøver det være så pokkers deprimerende? Og usammenhængende? ‘Severance’ har fået rosende ord med på vejen af mange anmeldere, men hverken Maria eller Ann er helt med på vognen. Måske fordi de faktisk kan li’ deres job? Premiere d. 18. februar 2022 på Apple TV+.
Mark er leder af et team af kontoransatte, der ved hjælp af et indgreb har fået deres hukommelse opdelt mellem arbejde og privatliv. Da en gådefuld kollega dukker op uden for arbejdspladsen, går de i gang med at afdække sandheden om deres job.