CASPER: ⭐⭐⭐
ANN: ⭐⭐⭐
Med ‘House of Gucci’ filmatiserer Ridley Scott Gucci-familiens episke familedrama om penge, magt og fashion med en potent rolleliste bestående af Lady Gaga, Adam Driver, Jared Leto, Al Pacino, Salma Hayek, Jeremy Irons og mange andre. Det er blevet til en rodebunke, hvor noget fungerer og andet ikke gør, hvilket Ann og Casper snakker om her. Premiere d. 2. december 2012.
TILMELD DIG ØNSKESKYEN! Tilmeld dig Ønskeskyen og deltag i lodtrækningen om et gavekort på 1.000 kr. Tilmeld dig og deltag her: Ønskeskyen er en digital ønskeseddel, der hjælper dig med at holde styr på dine gaveønsker. Du kan nemt og hurtigt oprette lister, hvor du gemmer dine ønsker, og så du kan dele dem med venner og familie. Her kan de endda reservere dine gaveønsker, så det er slut med at få dobbeltgaver – supersmart! Ønskeskyen findes som app til din mobil og tablet og som Ønskeskyen.dk på din computer.
‘House of Gucci’ er inspireret af den chokerende sande historie om familien bag det italienske modehus Gucci. Da Patrizia Reggiani (Lady Gaga), en outsider fra beskedne kår, gifter sig ind i Gucci-familien, skaber hendes uhæmmede ambitioner store konflikter i familieimperiet. Det udløser hurtigt en hensynsløs spiral af forræderi, dekadence, hævn og i sidste ende … mord. Gennem tre årtier ser vi, hvad et navn betyder, hvad det er værd og hvor langt en familie vil gå for kontrol. Vi følger familieimperiet fra tiden, hvor alt stadig er glamourøst, frem til den skandaløse retssag, hvor Patrizia Reggiani bliver idømt 26 års fængsel for at planlægge drabet på sin eksmand, Maurizio Gucci. Maurizio var barnebarn af den berømte modedesigner Guccio Gucci og arving til hele Gucci-dynastiet, men juridiske slagsmål, stridigheder om arven, svigt og en ekstravagant livsstil blev begyndelsen til enden for Maurizio og hans kone, Patrizia, kendt som Den Sorte Enke.