CASPER: ⭐⭐⭐⭐
ANN: ⭐⭐⭐⭐
Film som ‘Lykkelige omstændigheder’ er efterhånden en sjældenhed i de danske biografer, men heldigvis slipper Anders W. Berthelsen godt afsted med sin debut som instruktør på egen hånd. Casper og Ann har set nærmere på den danske drama-komedie, og fortæller her om deres oplevelse med filmen. Premiere d. 6. oktober 2022 i danske biografer.
Søstrene Katrine og Karoline har delt samme hårde opvækst, men er landet to meget forskellige steder som voksne. Katrine er gift med den succesfulde bygmester Markus, i et højtråbende, seksuelt og barnløst ægteskab. Karoline derimod, lever i et forgældet forhold med den arbejdsløse DJ, Ronny, og kan ikke lade vær med at blive gravid. Katrine udtænker en plan som kan løse alles problemer: Katrine betaler søsterens gæld og lidt ekstra – og får til gengæld hendes barn. De næste 9 måneder bliver brugt på at ordne detaljerne.