CASPER: ⭐⭐⭐⭐⭐
ANN: ⭐⭐⭐⭐⭐
Filmverdenen agerer ofte spejl for vores samtid, hvilket især har været tydeligt i henhold til den aktuelle debat om ligestilling og magtmisbrug affødt af de seneste års MeToo-sager. Her kommer et bud på en film, der nok skal både underholde og provokere, for hvad siger ‘Tár’ egentlig? Og har den overhovedet en holdning? Cate Blanchett spiller sig til endnu en Oscarnominering i rollen som den dominerende, verdenskendte dirigent Lydia Tár. Casper og Ann har set filmen og diskuterer dens kvaliteter her i anmeldelsen. Premiere 23. februar 2023 i danske biografer.
‘Tár’ foregår på den internationale scene i den klassiske musiks verden og handler om Lydia Tár (Cate Blanchett) – komponist og dirigent i et stort tysk orkester. Tár anses for at være en af sin tids største talenter både som komponist og dirigent. Filmen er instrueret af den amerikanske instruktør Todd Field. Udover Cate Blanchett medvirker bl.a. Mark Strong, Noémi Merlant, Nina Hoss og den britiske-tyske cellist Sophie Kauer. Den islandske komponist og Oscar-vinder Hildur Guðnadóttir har komponeret filmens score.