Thor: Love and Thunder (2022)

CASPER: ⭐⭐⭐
ANN: ⭐⭐⭐

Marvel-maskinen fortsætter med at kværne film og serier ud, og nu er turen endnu engang kommet til Thor. Instruktør Taika Waititi scorede et kæmpe hit hos publikum og kritikere med ‘Thor: Ragnarok’. Derfor har han fået opgaven igen, men det var måske ikke den bedste idé. Ann og Casper fortæller her, hvorfor filmens mange gode kvaliteter egentlig drukne i den altdominerende Waititi-humor. Premiere i danske biografer d. 6. juli 2022.

I Marvel Studios’ ‘Thor: Love and Thunder* møder vi tordenguden på en ny og uvant rejse – en søgen efter indre fred. Men Thors otium forstyrres af en galaktisk skurk kaldet Gorr Gudeslagter, der ønsker at udrydde alle guder. I kampen mod denne trussel søger Thor hjælp hos kong Valkyrie, Korg og sin ekskæreste Jane Foster, der til Thors overraskelse er bevæbnet med hans magiske hammer, Mjølner, i rollen som Mægtige Thor. Sammen drager de ud på et hårrejsende kosmisk eventyr for at afdække mysteriet bag gudeslagterens hævntogt og stoppe ham, før det er for sent. Instrueret af Taika Waititi og produceret af Kevin Feige og Brad Winderbaum.

You May Also Like