KIM: ⭐⭐⭐⭐⭐⭐
ANN: ⭐⭐⭐⭐⭐
Der er altid gode historier at hente i den kriminelle underverden i Japan, og det er netop her ‘Tokyo Vice’ foregår med Ansel Elgort og Ken Watanabe i hovedrollerne. Kim er en sucker for gangstere og Ann er en sucker for Japan, så det her er muligvis et perfekt match for vores serieanmeldere. Premiere d. 8. april, 2022, på @HBO Max.
Inspireret af den sande historie om den amerikanske journalist Jake Adelsteins beretninger fra Tokyos polititjeneste i slut 90’erne, Tokyo Vice dykker ned i den kriminelle underverden set med Jakes øjne. Han vil gerne være en god rapporter, men som en boss i Yakuza organisationen (Den japanske mafia) fortæller Jake “Rapportere er ikke vellidte i Tokyo… Specielt hvis de er gode til deres arbejde”. Hvor langt vil Jake gå for sandheden? Hvad er den værd? Jake vil blive konfronteret med disse spørgsmål imens han begår sig i underverdenen, og prøver at finde ud af hvem der overhovedet er til at stole på.