MARIA: ⭐⭐⭐⭐⭐
ANN: ⭐⭐⭐⭐
DR har lige haft et hit med ‘Carmen Curlers’, men nu kommer TV2 med deres bud på en tur tilbage i de danske historiebøger med ‘Dansegarderoben’. Fint nok, men den HELT store nyhed er, at vi har fået Maria Månson til anmelde den sammen med Ann. Maria er blevet en fast del af anmelderstaben på What 2 Watch, så hun dukker snart op igen, men lige her og nu skal det handle om hendes og Anns oplevelser på Cirkysrevuens skrå brædder. Premiere 29. januar 2023 på TV2 Play.
Ny dansk dramaserie i otte afsnit om danserne i Cirkusrevyen. Vi er i midten af 1970’erne, og otte kvinder har fået drømmejobbet. Men det er ikke kun et job fyldt med spotlight, lutter smil, fest og farver, for det er også en helt speciel arbejdsplads med præstationsangst og benhård konkurrence. Serien er en fortælling om fællesskab, om at finde styrken i sammenholdet og ikke mindst om modet til at forandre. Serien er skrevet af Louise Mieritz og Ditte Hansen.